Hvor vi er svagest
Vi er små. Ét bureau i Danmark. Vi har ikke tusind kunder, og vi lader ikke som om.
Det her er ikke bygget endnu: automatisk mail-udsendelse — tilbud og beskeder sendes i dag som link, man selv kopierer, faktura som pdf, registrering af materialer, integration til e-conomic, kundeportal, lager, fotos fra telefonen. Det kommer, men det er ikke der i dag, og du skal ikke købe på et løfte.
Vi danner fakturagrundlaget — vi er et fagsystem, ikke et bogføringsprogram. Regnskabet ligger fortsat i e-conomic, Dinero eller Billy, og indtil integrationen er bygget, flytter I tallene over manuelt.
Det er en dårlig handel, hvis
du har brug for et modent produkt med alle huller lukket fra dag ét, hvis du skal have materialer og lager med det samme, eller hvis din indkøbsproces kræver en leverandør med support i tre lag.
Det er en god handel, hvis
du kan leve med, at nogle ting mangler, til gengæld for at du kan ringe til den, der har skrevet koden, og få ændret noget i denne uge. Vi er små nok til at bygge det, du mangler, fordi du beder om det.
Hvem det ikke er til
Det er ikke til den store entreprenør med underentreprenører, tilsynsrapporter og lovpligtig KS-dokumentation på hver sag. Det er ikke til dig, der skal have et fuldt bogholderi i samme system. Det er ikke til virksomheder med 50 mand i marken og tre lag ledelse imellem.
Det er til jer, der er to til tyve mand og kører ud til kunderne hver dag.